HØST ADVISORY

Onlinekurser i vagtplanlægning og arbejdstidstilrettelæggelse

Fokuserede onlinekurser med faglige perspektiver, konkrete eksempler og praktisk anvendelse. Kurserne kan tages selvstændigt. Ønsker du større faglig fordybelse, kan du vælge de fysiske kurser i samarbejde med Stil Skarpt.

Forstå økonomien bag vagtplanen

Hvad koster jeres planlægningsbeslutninger?

Vagtplanlægning har betydning for både drift og økonomi. Valg om bemanding, overarbejde og vikardækning kan få konsekvenser, som ikke umiddelbart er synlige i den færdige plan.

På kurset arbejder vi med økonomien bag vagtplanen. Med konkrete regneeksempler ser vi på normtimer, faktisk fremmøde, tillæg, overarbejde og brug af vikarer. Du får undervisning i at bruge tre redigerbare Excel-værktøjer til at beregne bemandingsbehov, sammenholde ressourcer og behov samt følge forbruget af dyre vagter. Vi undersøger også, hvorfor flere medarbejdere eller timer ikke automatisk giver mere kapacitet.

Vi sætter fokus på

  • Forskellen mellem normtimer og timer til rådighed for opgaveløsningen.
  • Omkostninger ved tillæg, overarbejde og vikardækning.
  • Enkle eksempler på fremmøde og bemandingsbehov.
  • Sammenhængen mellem ressourcer, kompetencer og kapacitet.

Dit udbytte

Du får en forståelse af de økonomiske sammenhænge og praktiske værktøjer, som du kan bruge i jeres egen planlægning efter kurset. Vi gennemgår, hvordan skemaerne bruges sammen, og arbejder med et konkret eksempel. Kurset har et afgrænset fokus på økonomi og beregninger og omfatter ikke en gennemgang af alle arbejdstidsaftaler.

Tre Excel-værktøjer inkluderet i prisen

  • Fremmødeskema: Beregn de timer og fuldtidsstillinger, opgaverne kræver, med en fraværsprocent, du selv kan justere.
  • Normeringsskema: Få overblik over ressourcerne måned for måned og sammenhold dem med bemandingsbehovet.
  • Forbrug af dyre vagter: Registrer vagternes omkostninger og følg forbruget i forhold til ugens budget.

Du får skemaerne til brug på din egen arbejdsplads. Indtastningsfelterne kan tilpasses, mens formlerne er beskyttet mod utilsigtede ændringer. Værktøjerne kræver Microsoft Excel.

Målgruppe: Vagtplanlæggere og mellemledere

Tid og format: Kl. 9.00–12.00 · 3 timer via Teams.

Pris: 1.562,50 kr. inkl. moms (1.250 kr. ekskl. moms) pr. deltager.

Hvordan undgår vi retfærdighedskløe og hensynsbetændelse?

Fleksible arbejdstider med blik for trivsel, drift og økonomi

Fleksible arbejdstider kan gøre det lettere at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Men en aftale, der gavner én medarbejder, kan også påvirke kollegernes vagter, bemandingen og økonomien.

Når individuelle hensyn møder fælles rammer, kan der opstå utilfredshed med, hvem der får hvilke muligheder, og hvem der skal få resten til at hænge sammen.

Med afsæt i 3P-modellen og konkrete eksempler undersøger vi fleksibilitetens gevinster og konsekvenser: Hvilken fleksibilitet er der plads til, hvilke tilpasninger kræver den, og hvordan fordeles belastningen?

Vi sætter fokus på

  • Ønsker til fleksibilitet og deres betydning for bemandingen.
  • Konsekvenser for trivsel, kolleger, drift og økonomi.
  • Oplevet retfærdighed og balancen mellem individuelle og fælles behov.
  • Brug af 3P-modellen til konkrete situationer.
  • Rammer, principper og spørgsmål, der bør afklares sammen.

Dit udbytte

Du får nye perspektiver og en introduktion til at undersøge fleksibilitetens konsekvenser. Det giver inspiration til at vurdere ønsker og aftaler mere systematisk og balancere individuelle hensyn og arbejdsfællesskabets behov.

Målgruppe: Ledere, HR og vagtplanlæggere

Tid og format: Kl. 9.00–12.00 · 3 timer via Teams.

Pris: 812,50 kr. inkl. moms (650 kr. ekskl. moms) pr. deltager.

Praktisk information

Tilmeld flere: Virksomheder og offentlige organisationer kan tilmelde flere medarbejdere på samme bestilling. Prisen er pr. deltager, og I får én samlet faktura.

Kurset forudsætter, at hver deltager har kameraet tændt under undervisningen. Hver person, der følger kurset, skal være tilmeldt og betale deltagerprisen. Teams-linket må ikke deles med personer, der ikke er tilmeldt. Kontakt mig inden tilmelding, hvis der er særlige forhold, som kræver en aftale om kamerabrug.

Betaling sker via faktura eller EAN med en betalingsfrist på 14 dage efter tilmelding. Teams-linket sendes på mail inden kurset.

Læs kursusvilkår · Se fysiske kurser